KLART vi skal have en ræs-beretning. Men først vil jeg undskylde den manglende opdatering af hjemmesiden. Det hele gik lidt stærkt. Jeg fik en mail fra Lensahn om, at der var en ledig startplads til VM på 3-dobbelt Ironman. Vi havde snakket med min coach Ulrich Gishler om at det ville være en god ide at træne setup'et inden Mexico. Så jeg greb fat i teamet og vi blev hurtigt enige om at tage ned og give den gas. Bilen blev pakket og vi rykkede til Tyskland onsdag aften. Ankom sent til Lensahn men fik udleveret nøgler til den lokale folkeskole og tildelt et klasselokale. Super lækker service. De kan altså det der med at arrangere stævner. Hurtigt frem med soveposer og liggeunderlag. Torsdag morgen pakkede vi ud, fiksede grej og fik handlet energi, mad og div. drikkevarer. Jeg er ikke nem på det punkt. Jeg stod i supermarkedet og havde ikke lyst til noget af det. Så vi fyldte vognen med klassikere. Det ender alligevel ofte med, at jeg vil have alt muligt andet under konkurrencen end det vi havde købt. Eneste nye tiltag er kartoffeller. Det viste sig at være et ret stort hit at køre ræs på :) Sidst på eftermiddagen tog jeg på jagt efter et campingcenter. Tanken om at skulle ligge på mit ultra-tynde letvægts-adventurerace-style-liggeunderlag (som er efter devisen "pack light - freeze at night") efter +35timers ræs, var ikke just tiltalende. Desuden ved jeg, hvor vigtig god søvn også er for teamet. Så jeg måtte finde nogle tykke luftmadrasser. Missionen lykkedes og vi sov ganske fortrinligt mellem torsdag og fredag. Vi fik sat teltet op og teamede op med de andre danskere og aftalte at dele lejr. Så mit telt blev brugt på cykelruten og vi brugte så de andres på løbeturen. Det fungerede fint. Herligt med den positive og hjælpsomme stemning til sådan et ræs. Til min store skræk var det mig umuligt at finde et godt internet signal, der var absolut ingen netværk at finde! At trække internet på min mobiltelefon er budgettet desværre ikke til (måske jeg skulle prøve at finde en telefon-sponsor?). Jeg beklager de manglende opdateringer og links før og under racet. Heldigvis er der WIFI ved stævnepladsen i Mexico, så vi undgår den slags overraskelser. Jesper og John fra teamet ankom torsdag aften sent. Jeg var faktisk allerede faldet i søvn. Så det var kun ganske kort jeg var på højkant for at lukke dem ind og hilse. Fredag morgen kørte helt perfekt. Vi vågnede i god tid. Udstyret var klart og vi fik slæbt den nødvendige ned til svømningen. De sædvanlige taler og så var vi klar til start. Jeg kom godt afsted og min beskedenhed og de andre atleters optimisme mht. estimeret svømmetid gjorde at jeg kom til at ligge lidt nede i "kæden". Desværre kunne en af dem i midten ikke holde pace og rækken brækkede i 2 dele hvor jeg lå i den langsomme del. Anyway, jeg holdt steady pace og et minimum af pauser. Første mand ude af vandet var Heiko. Han er tidligere verdensmester og god for en tid omkring de 35 timer. Knapt 3 timer og så var Heiko videre. Jeg svømmede godt og sendte mangle venlige tanker til CTC Køge og al den lækre træning vi har lavet gennem vinteren. TAK! Jeg har svømmet så mange gange i Lensahn, så jeg kan se på solens vandring hen over trætoppene, hvornår det er ved at være tid (de andre kan følge med på det store ur :). Jeg blev hevet ud af vandet efter 3:10. Meget tilfredsstillende at svømme PR, især når man tænker på hvor lidt jeg rent faktisk har været i vandet i år. Et hurtigt skift - alt klappede bare. Supporten havde alt klar og jeg vandt minutter på Heiko. Adrian forlod vandet lidt efter mig i tiden ca. 3:14. Jeg havde godt rul i cyklen. Jeg var lidt spændt på min satsning med at køre på enkeltstarteren. Men jeg ved jeg kan sidde længe på racercyklen da jeg testede det både på Melfar24 og Sjælland Rundt. Så enkeltstarteren skulle have chancen. Allan fra A-H cykler har gjort et fantastisk stykke arbejde. Cyklen fløj afsted og der var absolut ingen problemer. Jeg vidste jeg nok ikke kunne løbe fra Adrian og Heiko. Adrian har vundet noget 100km i Århus og er blevet nr. 1 eller 2 i UltraTrail Mt. Blanc (ca. 160km løb om Mt. Blanc med over 8000 højdemeter, I kan spørge Ole Clausen om den bedrift :). Adrian er en dygtig løber. Så mit eneste håb var at kunne provokere dem lidt på cyklen og få dem lokket til at cykle "over evne". Det kunne måske lægge en dæmper på deres løb. Jeg var flyvende. En enkelt mindre træthedskrise først på aftenen, men ikke noget alvorligt. Det er ganske normalt, at jeg begynder at kigge langt efter bænke og græsplæner. Selv på en enkelt Ironman får jeg trang til lige at sove 30minutter. Vejret var tilpas køligt. Jeg cyklede Heiko ind og fik endda en enkelt omgang på han (ca. 15min). Det virkede som om det ikke passede Heiko og han pressede godt på. Adrian var iskold - han kørte sit eget ræs og lå sikkert bare og glædede sig til løbeturen. Omkring midnat fik søvnmonstrene mig BIGTIME. Jeg kæmpede og tænkte det nok kun var de alm. 30min. Sådan gik det desværre langt fra :( Jeg havde med fuldt overlæg ikke trappet ned til konkurrencen. Jeg har ikke tid til at trappe ned og op igen, for så at gøre det samme til Challenge Copenhagen. Så jeg ville tage konkurrencerne som "bump" på vejen og lade min krop arbejde med det. Til sidste blev det dog så meget at det begyndt at være uforsvarligt at lade mig cykle. Jeg havde udfordringer med at holde mig på den rigtige side af vejen og inden for kantstenen. Så kl ca. 2 om natten måtte jeg af og powernappe ca. 5min. Det koster lidt tid at komme af og på - og det var 10min jeg rent faktisk ikke havde. Men nødvendigt var det. Det hjalp også lidt. Jeg kom i gang igen og kunne køre den sidste times tid. Godt hjulpet af det meget kølige vejr som var trukket ind.
Jeg var første mand til at skifte cykelsko ud med løbeskoene. I Lensahn er det et sted hvor man skal holde tungen lige i munden. Man skifter på pladsen, som er et stykke fra teltlejren. Dvs. ALT skal være klar. Det tager forlang tid hvis der skal løbes frem og tilbage for at hente stumper. Men igen klappede det. Teamet havde alt klar - imponerende at være så skarp kl 3 om natten og endda som deputanter i supporten. Det tegner rigtig rigtig godt til Mexico :) Jeg havde kun ca. 2min til Heiko da jeg begyndte at løbe. Heiko kom stærkt bagfra og lagde hårdt fra land. Jeg fik igen en søvnkrise af de helt store. De 5min powernap fra cyklingen var absolut ikke nok. ÆV. Jeg forsøgte at holde mig løbende, men tiltede op og ned af kantstenen på fortorvet. Tempoet gik ned og jeg besluttede at smide mig. Først fik jeg små 20min. Det hjalp lidt. Jeg gad det et skud igen og løb OK nogle omgange. Lidt senere måtte jeg igen ned ca 16min og denne gang fik jeg ny energi. Det var SÅ meget bedre. Jeg følte jeg havde mentalt overblik og benene holdt stabile tider. Ikke noget vanvittigt tempo - men stabilt. Adrian løb stærkt, ca. 4 timer pr. marathon. Og med de pauser jeg måtte holde - så var han hurtigt foran. Jeg lå roligt på 3. pladsen. Jens løber hurtigt i starten men jeg har ikke set ham holde tempoet. Så jeg holdt mig til min egen plan. I løbet af lørdag formiddag kom flere supportere og heppere fra Danmark. Det booster motivationen og humøret helt afsindigt! Jeg havde godt selskab og folk til at slæbe min drikkedunk på langt de fleste omgang. Ubeskriveligt. Min kost og væskeindtag kørte fornuftigt og varmen bed ikke helt så hårdt på mig. Det mentale overblik over konkurrencen blev hos mig under hele turen - godt hjulpet af supporten, familien og alle de andre danskere. Omkring km 80 gik det helt skævt for Heiko. Han gik ned med et brag. Rygterne siger han lå og jamrede sig på asfalten. Han ville indlevere sit startnummer og jeg fik at vide at han var udgået. Pludselig lå jeg nr. 2. Om det skyldes han rent faktisk havde cyklet for hårdt eller om det er andre omstændigheder skal jeg ikke kunne sige. Men faktum var at jeg stadig var godt løbende og hentede omgange på ham. Heiko er dog en fighter af guds nåde. Selvom han var helt knækket fik teamet ham til at blive i kampen. Han forsøgte at komme i gang igen. Så Heiko og jeg lå ret tæt. Jeg kan huske jeg tænkte, at jeg hellere ville slå ham i en rigtig fight end ved at han var skadet. Men ultra er jo en underlig størrelse. Det er ikke kun fysik men også strategi, vedholdenhed, mental styrke og mange andre ting. Heiko fik igen et dyk og måtte ind og ligge. Han fik massage og lidt søvn inden han igen kom på banen og gjorde det færdigt. På det tidspunkt var jeg på 2. pladsen og Jens rykket på 3. pladsen. Jens blev aldrig rigtig en trussel for mig. Jeg nappede en omgang på ham i ny og næ og mit løbe føltes stadig stabilt. Det var med stor glæde jeg sammen med teamet løb i mål i tiden 36:04 som viser sig at være ny nordisk rekord (tak M. Plahn for din imponerende viden og indsigt :). Jeg var ca 2,5 time efter Adrian som kørte et næsegrus imponerende ræs. Jens kom ind på 3. pladsen ca. 2 timer efter mig. I løbet af søndagen kom de andre danskere i mål. Slidsomt og vedholdende, en stor og fortjent finish af de 2 herrer Tom og Johnny. Jeg var sent hjemme søndag, på spinningcyklen igen mandag morgen og har ellers trappet træningen jævnt op. Jeg har naturligvis holdt igen med løbet. I morgen går det så løs med Copenhagen Challenge. Jeg er især spændt på hvordan benene tager løbet. Jeg forventer mig selvfølgelig ikke det store. Jeg glæder mig blot til at nyde dagen på denne første iron-distance i Kbh. Ang. Mexico projektet så har jeg møder i næste uge omkring mulige samarbejdspartnere og vi skal have kigget på den nye hjemmeside. Det passer fint med lidt praktiske ting alt i mens jeg trapper op fra Challenge Copenhagen. Når tingene er på plads, så bliver det et helt nyt frisk blad der skrives på frem mod "Verdens længste triathlon". Tænk - så fik vi alligevel en race-beretning, inden den næste konkurrence :) AF HJERTET TAK for al opbakningen, de mangle hilser, gaverne og supporten, det betyder ubeskriveligt meget. Link til medieomtale: TV sport [Link]
EkstraBladet [Link]
Fanø 11. juli 2010
En lille hilsen her fra det danske sommerland. Turen er gået til Fanø til noget 80 års fødselsdag, ikke træningslejr - selvom det nok havde være bedre for formen :) På den anden side så er det under restitution man bliver stærkere. Jeg har haft et par gode træningspas her på det sidste. Jeg ville gerne have lidt sadel-træning og besluttede at køre "Sjælland Rundt". Jeg kendte en del der skulle med og Maj ville også cykle, så det var ikke for konkurrencen men blot for træningen. Det var en rigtig hyggelig tur og vi startede ca. 21:20. Jeg mødte en del af gutterne før turen, super hyggeligt. Vi trillede rundt i jævnt tempo tog os tid til at stoppe i depoterne. Vejret var perfekt, varmt og roligt. Et par timer med mørke og ellers skumring samt morgenstund. Je var overrasende frisk helt frem til kl ca. 5 hvor min første rigtige søvnkrise satte ind. Heldigvis var jeg ikke alene, så der var opmuntring at hente når den bed allermest. Vi sluttede i en tid på knap 12 timer.
Jeg har i denne uge fået startplads til VM på 3-dobbelt Ironman i Lensahn. Det er lidt i sidste øjeblik men jeg vil benytte muligheden for at teste udstyr. Desuden for teamet muligheden for at opleve et race inden det går løs i Mexico. Det er en weekend i Tyskland som jeg glæder mig meget til.
Jeg har haft en dialog med en virkelig kompetent herre, Stig Fog, Jeg er dybt taknemmelig for, at så dygtige mennesker vil bidrage med værdifuld sparring og hjælp. Jeg begynder så småt at få tegnet omridset af det fulde projekt. Iben håndterer presse-delen og det betyder meget for mig, at jeg ikke behøver bekymre mig om den opgave.
En del af de folk jeg træner med i Fitnessdk er ved at være klar til deres første ironman, Challenge Copenhagen. Vi havde et møde i torsdags, hvor der blev snakket stævne, kost-strategi og lidt omkring intensiteten under så lang en konkurrence. Da jeg gik ind gennem døren til lokalet, hvor de stod samlet. Der slog det mig som hammer, hvor meget de folk har rykket sig. Rummet sydede af positiv energi. Ingen tvivl om, at de har flyttet sig formmæssigt, nogle har tabet et par kg og alle har troen på, at det bliver en spændende (men lang) dag på "kontoret" d. 15/8. Een ting er i hvert fald sikkert de er KLAR! Jeg er både taknemmelig for, at jeg må og glæder mig til - at dele oplevelsen med dem.
Op på hesten igen 25. jun 2010
Nå jeg giver det et forsøg mere med en update og hyppige tryk på save-knappen :)
Jeg havde en fin tur til Melfar24. Vi ankom lidt sent (som altid), men fik hentet numre og samlet cykler. Jeg havde læst på hjemmesiden og fået den opfattelse at der kun måtte køres på alm. racercykler. Men 2 dage før race modtog jeg en email om at det var muligt at køre "non-draft" som RAAM qualifier. Det var dog for sent til, at jeg ville ændre mit setup. Så jeg kørte på S3'eren.
Jeg har ikke tidligere resultater i denne konkurrence og var useedet. Så jeg fik startnummer i sidste gruppe. De hurtige i front-gruppen blev således sendt afsted 10min før den gruppe jeg var i. Så det blev klart tidligt at jeg ikke havde en chance for at køre om placeringer. Jeg havde ikke en chance for at køre feltet med de stærkeste ryttere ind, og da slet ikke som ene mand. Jeg havde lidt følgeskab af kokken Jonas de første par runder a 60km. Men ellers kørte jeg stort set de næste 4 runder på den lange strækning alene. Det passer mig helt fint og der var jo masser af marker at kigge på.
I løbet af natten fik jeg et stop og et hvil på en times tid. Jeg ville se, hvordan pauser påvirker min performance. Jeg skiftede tøj et par gange - men vendte tilbage til mit alm. setup. Det er tilsyneladende det der virker bedst stadigvæk. Hen på morgen nappede jeg igen en time bag i bilen og var ganske fint kørende om formiddagen. Jeg fik således 604km i benene på ca. 21 effektive timer. Planen er/var at jeg ville køre ca. 430-510km pr. døgn i Mexico. Så det bør fint kunne hænge sammen som formen er nu. Tusinde tak til supporten og dem som kom og heppede! Herligt at I gider tage turen.
Grunden til at jeg skriver planen er/var - hænger sammen med at jeg har fået lov til at sparre med Ulrich Gishler omkring projektet. Det er helt fantastisk at være sammen med Ulrich. Jeg får vanvittig god energi af det og Ulrichs kapacitet er uvurderligt. Det er herligt at blive udfordret på de ting jeg gør. Så der bliver helt sikkert prøvet nogle flere ting af på hele strategi-fronten.
Jeg er så småt begyndt forhandlinger med et par sponsorer og har sat møder op med gode folk. Projektet har brug for al den støtte vi kan få. Meget mere om det senere, forhåbentlig.
Det meste af teamet var samlet for første gang i går. Der var en god energi og mange ideer samt praktiske informationer fløj hurtigt henover bordet. Jeg føler mig overbevist om, at vi får et rigtigt godt hold i år! Tak for en rigtig hyggelig aften!
Jeg har været hængt godt op rent tidsmæssigt - lidt for godt måske. En del praktiske ting, lidt bestyrelsesarbejde osv. Men træningen glider støt fremad. Jeg forsøger at nyde afvekslingen mellem mængde og kvaliteten. Følelserne finder mest glæde i mængde-træningen men jeg ved, at kvaliteten kan være mindste lige så vigtig. Det kunne være jeg skulle begynde at skrive lidt mere omkring selve træningen. Det er bare ikke så nemt at gøre interessant. Jeg er absolut ikke afvekslingens mester på den front. Løbe rundt om søerne, siger du? Tjaaa et par runder eller 3 lyder fint.
Dansk sommer
20. Jun. 2010
Aaaargh..... havde netop skrevet det meste af dagens opdatering, og så spontan-genstartede computeren..... Jeg tager lige 3-4 dybe vejrtrækninger og finder ud af, hvad jeg kan lære af det..... derefter vender jeg tilbage :) Raceday 4. juni 2010 Så blev det dagen hvor udstyret skal testes til Melfar24 - 24 timers cykling. Jeg har fået løbet og cyklet i ugen op til, så løbet køres som en del af min træning. Det skal nok blive hyggeligt at se hvad cykel-specialisterne kan og gør. Ræset kan følges her: Melfar24.dk What a week..... 15. maj 2010 Det er søndag d. 9. maj kl 22 og telefonen ringer. Kender du det? Når telefonen ringer uventet og man bare kan fornemme det er et af de opkald der skaber forandringer? Det kan være til den gode eller mindre gode side - men fornemmelse af at noget vil ske er massivt tilstede. Jeg kigger på telefonen - normalt er jeg ikke slave af min telefon, har jeg ikke tid til at snakke, så lader jeg den ringe. Folk lægger eller sender en besked hvis det er vigtigt. Anyway jeg genkender ikke nummeret så chancen for, at der skal ske noget nyt er absolut sandsynlig. Det er en fyr ved navn Lars Bukkehave der præsenterer sig. Jeg ved lidt om hvem han er og hvilken verden han færdes i. Han hookede op med mig på Facebook for lidt tid siden. Han fortæller kortfattet at de har et hold der skal til EM i adventurerace. En fra holdet er skadet og de mangler desperat en erstatning. Vi gennemgår kort planen, rollefordelingen, ambitioner, budget og discipliner for konkurrencen. Eneste lille udfordring er, at der er afgang tirsdag sidst på eftermiddagen. Min kalender er alt for fyldt til den slags "vi river lige 5 dage ud af ugen"-ting. Jeg siger jeg vender tilbage og vi afslutter samtalen. Jeg har tidligere kørt denne konkurrence. Det var 60 timer uden søvn i våde, mørke kolde svenske skove. Et ræs man skal have respekt for. Jeg går ind i stuen og præsenerer den nye mulighed for min kæreste. Hendes forandringsparathed testes voldsomt ved at være en del af mit liv og tilværelse. Jeg er ikke nem på den front. Det kræver til tider urimeligt meget at følge med mine ideer og tilvalg her i livet. Men hun kender mig efterhånden. Hun kigger mig i øjnene og siger "Er det noget du vil?". Jeg når næppe selv at komme til en erkendelse før hun siger: "Jeg kender dig. Du vil ærge dig hele weekenden, hvis de tager over og leger ud dig". Der er (for) meget skattejæger over mig. Den gode oplevelse ligger hele tiden lige om hjørnet. Når jeg vågner kan netop denne dag blive den bedste i hele mit liv. Måske dette ræs bliver det perfekte? Mandag morgen - jeg begynder at lægge i kakkelovnen til at rydde kalenderen. Allerede kl 6 er jeg i gang med at tigge tjenester om afløsning til mine spinningtimer. Jeg får en aftale med Allan om at han henter min MTB i Roskilde og gør den klar til tirsdag. Det lykkedes, tal om gode kollegaer og service! (TUSINDE TAK! -atter engang :) På jobbet kan jeg se, at jeg ikke har mange møder onsdag/fredag. Vi kan trods alt også mærke den korte uge i IT-branchen. Jeg booker migselv onsdag og fredag, og håber der ikke tikker vigtige møder ind på de dage.
Jeg sms'er lidt med Lars og skriver det bliver tight. Jeg når ingenting - absolut ingenting omkring planlægning eller indkøb. Lars lover, at han nok skal købe rigeligt. Jeg ringer til min gode ven Jakob og laver et sidste check på personen Lars og hans navigations-evner ;) Kl. ca. 17:30 mandag, netop kommet hjem fra kontoret ringer jeg til Lars. Jeg meddeler at jeg er selvfølgelig er game - hvis de ellers ved, hvad de går indtil. Holdet sidder i et Skype-møde om konkurrencen. Jeg aftaler, at jeg joiner 10min senere. Det er rutinerede folk. Nogen kender hinanden fra Abu Dhabi, pigen Sessel har kørt med de bedste i dansk AR. Sjovt nok har jeg mødt Gorm, som også er på teamet, til en Ironman i Frankfurt. Hans far er iøvrigt til tider at finde på mine spinninghold. De nikker alle til at det er OK, at jeg tager med dem. De sender mig en pakkeliste og jeg går i krig med at grave mit udstyr frem. Kl 21:30 laver vi en touch-base på Skype igen. Alle har grej, min låne redningsvest er på plads. Jeg bliver samlet op som den sidste efter arbejde tirsdag. Den sidste spinningtime bliver "solgt" til en frisk afløser tirsdag morgen - og efter et par møder og afhentning af MTB, er jeg klar til afgang. Turen herover går fint. En hyggelig tur i bilen, et kort pitstop hvor vi varmer lidt mad og så lander vi i Karlstad. Lars har også tidligere kørt løbet, så han kender også lidt til opgaven. Onsdagen går med planlægning af etaper, pakke mad i poser, indskrivning, teste MTB og rulleskøjter, race-breifing, nørde kort, laminere kort og hvad det ellers kræver for, at vi er klar til raceday. Der er styr på tingene og holdet viser stor rutine. Alt klapper og vi er klar i god til. Jeg kan mærke at jeg er lidt "rusten", nogle småting jeg ikke helt havde frisk i erindringen. Rart at have rutinerede og friske folk med sig. Jeg kigger deres estimater for etaperne. Det ser ud til, at vi skal køre frisk til. Torsdag er vi klar til start. Vi skal køres i bus ud til en lille by, hvor prologen skal finde sted. Jeg har fået en god nats søvn og kroppen har haft rigtig godt af et par dage uden træning.
Løbet bliver skudt i gang og vi er afsted. Prologen er noget by-orientering med løb og rulleskøjter. Det går fint, God navigation og jeg kan lige hænge på, selvom jeg er lidt "bambi" på de nye rulleskøjter (tak for dem Ole :). Vi skifter hurtigt til MTB og blæser afsted med frontgruppen. Finder nemt første post. Og så laver vi allerede den første brøler. Vi havde aftalt et vejvalg til post 2. Men da enkelte af de gode hold tager et andet vajvalg, træffer navigatøren en hurtigt eenmandsbeslutning og følger efter. Vi mister kontakten med dem og opdager vi ikke ved hvor på kortet vi er. En klassisk fejl. Men de er vanvittigt "dyre" at lave. Vi mister en hel time inden vi er på vores egen rute igen. Træls. Det suger kræfter ud at lave den slags omveje. Men så fik vi da set navigatørens hemmelige sted - en flot sø!
Vi hakker godt til den på MTB-strækket. Jeg er i mit stille sind lidt bekrymret for om vi brænder Sessel ud for hurtigt - men hun knokler godt på. Undervejs opdager vi, at vi kører halvt så langsomt som estimeret. Ikke smart at have pakket mad til 6 timer og så skulle holde den kørende i 12! Og da slet ikke med +3dages ræs foran os. Ved et navigations-stop ryger en hurtigttænkende Gorm ind på en svensk ødegård og får fremtryllet lidt hvidt brød og et par æbler. Verdensklasse! Det bliver et hårdt MTB-stræk, hvor vi dobbelt-checker kortet flere gange. Efter MTB er det en lang trekking tur med lidt stræk inliners. Igen lidt optimistisk estimering - men det er holdet indstiilet på. En smuk tur i de svenske skove gennem hele natten. En enkelt lille afstikker i lidt kajak mellem nogle små klippeøer i en skovsø blev det da også til. Jeg lider meget under søvn-kriser, men bliver hjulpet godt igennem af de andre, når de virkelig bider. Min krop kan klare sig med relativt lidt søvn - men slet ingen søvn er ikke optimalt. Jeg lovede mig selv flere gange, at næste gang jeg skulle se svensk skov. Så skulle det være med min kæreste, bål under nattehimlen, kigge ud over skovsøen, drikke varm kakao, sovepose og ro på. Vi starter fredagen ud med at skifte til en MTB-etape. Det er tungt for mig at komme i gang. Især fordi jeg har fået langt mindre mad end jeg burde. Jeg tanker hissigt op i starten af cyklingen. Det virker. Efter de første km og bakker kommer benene tilbage. Jeg får nogle gode stræk med Sessel i træk-systemet og de 2 navigatører på hjul. Det giver alligevel lidt fornemmelsen af "Armstrong" at ligge fremme i sådan et træk :) Det tegner godt for formen i år. Sessel begynder at blive mærket af feberen og hun får ikke spist nok. Hendes kræfter svækkes naturligt. Vi tager en power-nap på 20min for at komme ind i kampen igen. Vi lander ved skiftezonen til kano først på aftenen. Stadig lidt nede i feltet men det går den rigtige vej med placeringerne. Kanoen er de andre på holdets favorit. De er til den slags kajak/kano. Det mærkes tydeligt. Vi har valgt at benytte kajakpagajer i kanoen og vi rykker hurtigt fremad. En del kilometer og overbæringer senere begynder natten at æde sig ind på os. Det er ondskabsfuldt at kæmpe sig igennem nat nr. 2 i kano. Det er koldt og der er ikke rigtig mulighed for at få noget søvn/power-nap. Vi lander ved skift til inliners kl ca. 02. Holdet er ved at være slidte og trætte. Enkelt har seriøse søvnkriser. Jeg er stadig bekymret for om Sessel skal gå ned med et hult drøn. Hun har kørt hårdt på. Sygdommen er ikke blevet mindre og hun har stort set spist under de 7 timer i kanoen. Men Sessel er ved overraskende godt mod og absolut den der er bedst kørende af os på dette tidspunkt. Vi skal tage toppen af tempoet og vælger at lægges os en time tid i soveposen. Vi er trods alt kun halvt igennem distancen. Vi vågner igen, hurtigt ud af posen og i gang på rulleskøjterne. Jeg bemærker, at jeg har forrygende gode ben - alt taget i betragtning. Vi ruller ud i den fugtige men lune morgen. Sessel kommer ikke godt fra start. Hun er svimmel og dårlig. Hun prøver at spise men kaster det op igen. Med andre ord. Det er slut. Helt slut. Sessel er gæv - hun træffer ikke selv beslutningen. Hun nægter at give op. Havde det være sidste etape kunne vi have trukket hende rundt. Selvom lægen næppe tilråder den slags. Men vi manglede stadig 30 timers ræs. En kort rådslagning - en bliver og sikre at patienten kommer hjem. 2 kunne fortsætte. Jeg spørger om Gorm og Lars vil køre. Det vil de og jeg følger Sessel hjem. Det er jeg helt cool med. De drenge har lagt et kæmpe arbejde i projektet. Det er deres arbejde og sponsor. Jeg har fået trænet de discipliner der var: MTB, trekking, Kano/kajak og inliners. Godt 40 timers træning i bogen. Jeg har mine projekter, jeg skal hjem til. No Problem. Vi slutter på en ca. 8. plads i feltet til EM. Ganske fint - det var trods alt bare en tilfældig telefonopringning søndag aften. Jeg fik glimt af hvorfor jeg ikke helt føler, at jeg er færdig med adventureracing. Jeg mangler stadig det perfekte race og enkelte af de storslåede oplevelser. Vi ses til (restitutions-) træning i næste uge! :) Note-to-self: Jeg må nok snart få inviteret kæresten på vandretur i de svenske skove...... Le Grand Tour: [Link]
Fremad! 9. maj
Tingene begynder at rulle. Jeg har været på FIBO-messen i Tyskland med ThoraxTrainer. Det var en stor oplevelse. Lidt panik med transporten frem og tilbage men da vi først var der - hyggede vi os bravt. Et kæmpe show med mange spændende ting. De tog rigtig godt i mod ThoraxTrainer på messen og det er jo altid sjovt at være en del af en succes. Under messen blev jeg bl.a. inspireret til at teste magnet-respons (eMRS). Så det er jeg begyndt at eksperimentere med. Indtil videre virker det rigtig lovende og de forsøg og erfaringer der er lavet er vanvittig spændende. Jeg kommer helt sikkert til at skrive mere om mine erfaringer med produktet fra Vita-life senere.
I det nyeste nummer af Løbemagasinet er jeg omtalt. Jeg har endnu ikke set alle billederne og den trykte artikel - men ud fra forsiden og indholdsfortegnelsen ser det da ganske godt ud :) Det var i hvert fald en hyggelig formiddag i Frb. Have! Link : Løbemagasinet
Jeg er blevet kontaktet omkring muligheden for at blogge på et lidt større site når det kommer i luften. Der bliver der måske også mulighed for at teste mere udstyr af. Det lyder i hvert flad spændende. Jeg håber de hurtigt for teknikken i luften. Endnu en har meldt sig under fanerne til slæbet i Mexico! Det er ubeskriveligt rart, at jeg allerede nu begynder at føle ro omkring support under konkurrencen. Jeg håber jeg snart kan offentliggøre teamet. Projektet omkring Verdens længste triathlon er en stor mundfuld. I den forbindelse har vi brug for al den hjælp vi kan få. Vi bliver det første danske team, der tager udfordringen op på denne distance. Er du interesseret i at blive sponsor eller samarbejdspartner hører vi naturligvis meget gerne fra dig. Alle bidrag, store som små, produkter eller pengebeløb er meget velkommen. Jeg håber meget du har lyst til at være en del af dette unikke projekt. Bidrag til projektet modtages på konto: 7681-0000976225
Min træning kører igen fornuftigt. Jeg har haft en de-load periode, efter flere måneder med massive træningsmængder. Det er aldrig rigtig sjovt at skære ned på mængden, men det er under restitution jeg bliver stærkere. Og når mængden går ned begynder farten at komme tilbage i kroppen. Det kan jeg jo så glæde mig over :) Jeg har nu fået begge de 2 cykler som jeg skal bruge i Mexico. Allan har lagt et kæmpe arbejde i at få stumperne hjem til de rigtige priser og få dem rigtigt sat sammen. Det er meget tæt på at være kunst! Jeg er ved at trimme dem til så komfort*aero-dynamik*power går op i en højere enhed (= fart). Den første længere test sker Grundlovsdag, hvor jeg cykler 24-timer solo ved Middelfart.
Sideløbende er Henrik ved at undersøge mulighederne for et nyt system til min hjemmeside, samt friske designet lidt op. Kun små 100 dage til Copenhagen Challenge - det er en sand fornøjelse at følge alle CC-folkene fra Fitnessdk. Glæden og spændingen før den første Ironman glemmer man aldrig. De hænger i, træner vedholdende og hjælper hindanden med motivationen og tips/tricks. Det skal nok blive en sjov lang dag "på kontoret" d. 15. august. Her i maj har jeg lovet at tale ved et arrangement til fordel for BørneCancerFonden. I denne omgang taler også Rasmus Henning. Ham glæder jeg mig meget til at høre. Du kan læse mere om projektet her [Link]
Happy training!
Jeg mangler timer i døgnet...
15. april
Så gik der lige en måned mere. Nøj tiden flyver afsted når man har det sjovt! I påsken var jeg ude og lave nogle billeder til en artikel Løbemagasinet. Det var absolut anderledes - en spændende fotograf med nogle interessante ideer. Jeg glæder mig til at se hvad de får ud af vores timer sammen. Desuden blev der tid til lidt familiebesøg. Jeg har haft en travl og lærerig periode på jobbet. Det er lækkert med lidt udfordringer og mærke fremdriften. Der er fuld skrue på projektet omkring den "Double Deca". De første 3-5 hjælpere er på plads (YES!). Jeg har været ude og holde lidt foredrag, skabe lidt opmærksomhed og dyrke mit netværk lidt. Jeg får stor hjælp fra venner og dem jeg træner med. Det er ganske enkelt fantastisk! Min makker er ved at barsel med et nyt og smartere hjemmeside-setup til denne side. Med lidt held for vi lavet nogle sjove gadgets og en mere dynamisk struktur. Allan har skruet mit nye vidunder af en cykel sammen. Den Cervelo S3 med Oval cockpit og SRAM Red er det vildeste "gunship". Jeg har glædet mig som en lille dreng på 5 år og var det jul i morgen.Vi ses helt sikkert på landevejen snart! Træningen går forrygende. Min krop har været pænt mærket af de mange km og timer med tung træning. Et par dages let træning viser dog, hvor hurtigt kroppen kommer sig og er klar igen. Så jeg bliver ved med at læsse på tallerkenen. Jeg har aldrig været rigtig skrap til morgenløb men er glad for at have fundet en løbemakker. Ikke at mine ben er gode om morgen - langt fra. Men den fornemmelse kan jeg lige så godt vænne mig til :) Jeg er tilmeldt dette års udgave af "melfar24" (24-timer non-stop cykling). Det bliver en oplagt mulighed for at teste udstyret Grundlovsdag. De jævnt stigende træningsmængder, formningen af projektet og alle de andre småting jeg liiiiiiiiige skal, sikre at jeg er lettere slidt om aftenen. Det er absolut ingen problem at falde i søvn. Well, uret ringer i morgen igen kl 5:15 - så jeg må hellere smutte til køjs. Nat nat.
Update
14. marts Træningen går stille og roligt. Jeg har haft lidt andre arrangementer bl.a. firmamiddag, foredrag, håndværker-besøg mv. Jeg har derfor ikke helt nået den mængde jeg gerne ville. Men kvaliteten af træningen har været fin og jeg er godt kørende lige pt. Det er en fantastisk følelse. Mængden bygges stabilt op og jeg minder mig selv om, at jeg først skal toppe sent i år. Der er lang tid til november! Min gode ven Allan, er så småt ved at få stumperne hjem til de nye cykler. Glæden ved at sidde på job og modtage billeder af det nye grej er ubeskrivelig. Jeg glæder mig SÅ meget til det bliver rigtigt forår og vi skal på landevejen igen. Se selv :) Jeg holder foredrag i Kaiser Sport på tirsdag aften d. 16/3, Grib fat i Kaiser Sport, hvis du har lyst til at lytte med.
Forår - igen
28. februar
I morgen er det forår! Og jeg glæder mig som et lille barn :) Denne uge er gået som restitutions-uge. Ikke lige det jeg synes er aller sjovest - men der har alligevel været et par rigtig gode oplevelser med andet end træning. Vi var i Oslo med ThoraxTrainer på fitnessmesse d. 12-14 februar. Det var en fantastisk weekend med mange sjove timer. En del Thorax og Masterbike, men der blev mulighed for at lave noget VO2max-test og andet sjov. Højdepunktet var dog KLART da vi fik de stærke fyre fra "Strongman"-konkurrencen til at gå amok i ThoraxTraineren. NØJ de fyre kan tage fat! Og deres konkurrence-gen fejler ikke noget. Masser af sportsmanship der. Torsdag aften var jeg sammen med deltagerne fra "Copenhagen Challenge Fitnessdk"-holdet. Jeg er meget imponeret over, hvor de tager sådan en udfordring. De giver altid rigtig god energi at være sammen med så motiverede og dedikerede folk. Jeg glæder mig til at følge dem videre frem mod august. Vi skal nok få mange sjove træningstimer sammen.
Jeg er så småt ved at få skrabet nye cykelstumper sammen, så jeg kan blive klar til foråret. Jeg har fået meget opbakning og folk er generelt yderst villige til at hjælpe, hvor de kan. Flere har vist interesse for at hjælpe mig både før og under konkurrencen i Mexico. Jeg begynder så småt at samle brikkerne i dette spændende puslespil. I løbet af de kommende uger vil jeg forsøge at få sat lidt mere system i tingene. Som det fremgår af gæstebogen har jeg allerede fået en flybillet til en supporter, af den del af min familie, der ikke selv kan tage over og hjælpe. Tusinde tak til jer alle sammen! Jeg håber snart at få adgang til et videokamera, så vi kan lave lidt video-dagbog af træningen, test-stævner og ikke mindst fra selve konkurrencen.
Jeg tester i denne periode kompressions-strømper og "tubes" fra CEP. Det virker rigtig lovende og jeg takker mange gange for hjælpen [Link]. Jeg vil prøve løbende at anmelde nogle af de ting jeg roder med. Der skal helt sikkert testes sadler, cykelsko, placering af klamper og andet sjov. Denne weekend har jeg kørt et par spintimer i Vanløse til fordel for Børnecanerfonden. Dels er det altid hyggeligt at komme ud og møde nogle nye mennesker, spin-entusiaster og instruktører. Dels er jeg imponeret og begejstret over, at frivillige stabler så store events på benene og ikke mindst velviljen til at støtte en god sag. Jeg kan varmt anbefale at kigge efter og deltage i disse arrangementer. Alt i alt en hyggelig uge - men jeg glæder mig til at få gang i noget hardcore mængdetræning fra i morgen :)
Update fra Mexico
19. februar 2010 Så er det i dag, at underskriften efter sigende falder på plads og vi således har lov til at afholde konkurrencen på de oprindelige datoer i november til december. JA TAK! Dermed bliver det noget nemmere at få scopet projektet og begynde at lede efter den nødvendige support og hjælp, som skal til for at denne spændende udfordring lykkes. Nå jeg skal til morgentræning. Vi lures!
Ingen har sagt det skulle være let....
7. feb. 2010
En kort status på mit lille 2010 projekt. Jeg har fået udbetalingen fra forsikringen. Jeg må æde et kedeligt tab men det er vilkårene. Rent faktisk er sagen blevet behandlet fair og jeg skal videre. I søndags bestilte (og betalte) jeg billetter til Mexico. Mandag morgen tikkede en mail ind om, at konkurrencen måske bliver flyttet. Parken vi skal bruge til konkurrencen bliver muligvis lukket grundet ombygning. De vil dog forsøge at få lov til at afvikle konkurrencen alligevel. Møder i den kommende uge vil afgøre om det er en mulighed eller om konkurrencen skal flyttes. Ikke lige den melding jeg havde brug for. Dels har jeg fået fri fra arbejde og betalt for biletterne. Dels så vil et par måneder tidligere kræve, at jeg ændrer mine konkurrenceplaner for sommeren samt speeder min formkurve op. Anyway - det er udfordringer som skal fikses. Jeg VIL deltage i den konkurrence. Træningenkører rimeligt. Jeg får ikke løbet de km jeg gerne vil - men det virker godt i opbygningen. Min krop får rigeligt tæsk med spinning og træningen i CTC. Jeg skruer lidt ned for de øvrige personlige aftaler i takt med at min løbetræning øges. Alt i alt så bliver det et ganske fornuftigt forår til træning. Jeg er så småt begyndt at finde stumper til min ny cykel. Det er en oplagt mulighed for at bygge præcis den/de cykler, som jeg skal bruge til mine Ultra-konkurrencer. Den bliver latterlig hurtig! :) Jeg er så småt begyndt at planlægge de kommende eksperimenter med træning og udstyr. Hvor meget jeg kan lege afhænger naturligvis af datoen for selve konkurrencen. Meeeeen der skal nok blive lidt at rode med. Jeg håber vi kan sætte nogle spændende træningspas op, hvor folk kan træne med og være en del af forberedelserne. Det vil være en stor motivation for mig at rulle og løbe nogle kilometer med jer som har lyst. En måned eller 2 mere - så er jeg ved at have ryddet op efter div. uheld og kan fokusere 100% på mine forberedelser. Det passer perfekt med at foråret kommer. Vi SES!
| 
